Mange oplever, at deres kæledyr kan blive stresset eller få angst i forbindelse med transport, dyrlægebesøg, uvejr, store menneskemængder eller måske noget helt femte. Det er helt normalt, men din hund og kat fortjener bedre. Der findes heldigvis flere forskellige måder at afhjælpe din hund, kat og hest på. Måske har den bare brug for lidt omsorg fra dig, måske hjælper det at lege med den, men nogle gange kan der være brug for lidt ekstra hjælp. Derfor har vi samlet en række naturlige produkter, der kan hjælpe din hund, kat eller hest med at falde til ro, hvis den er stresset, nervøs eller angst.
Alle dyr er forskellige og reagerer forskelligt. Nogle hunde har måske brug for at få hjælp mod stress i form af mad eller godbidder med beroligende effekt, mens det for andre virker bedre med en pasta, der kan sprøjtes direkte i munden. Vi har også en praktisk spray, der er nem at sprøjte på hunden, hvis den er stresset og kræver behandling.